Isolering

Eksperter i isolering

Hos Kronjysk Totalisolering og Murerfirma er vi eksperter i isolering af mange forskellige typer huse og boliger. Uanset om du har behov for hulmursisolering, efterisolering eller isolering af loftet, så kan vi hjælpe med den mest effektive løsning, der med stor sandsynlighed vil sænke din varmeregning betragteligt.

Der er mange fordele ved isolering:

  • Bedre indeklima: Du slipper for kuldebroer og træk
  • En god investering, der tjener sig selv hjem
  • Huset stiger i værdi
  • Lavere CO2-udslip
  • Huset holder på varmen om vinteren og holder kulden ude
  • Lydisoleret hus
  • Varmeforbruget falder

 

Bedre isolering giver et bedre indeklima

Indeklimaet i din bolig eller på kontoret er enormt vigtigt for dig og din familie eller dine kollegaers velbefindende.

Ved at isolere eller efterisolere vil du med det samme kunne mærke en forskel. Du kan varme rummet op til en behagelig stuetemperatur, og du slipper for generende kuldetræk.

Desuden mindsker du risikoen for at blive udsat for helbredsskadelig skimmelsvamp. Temperaturen på den indvendige side af ydervæggen og loftet vil nemlig stige, og det medfører, at eventuel fugt i luften ikke i samme grad vil kondensere og danne grobund for skimmelsvampen.

Gratis isoleringstjek

Det kan være svært at vurdere, hvorvidt din bolig har brug for isolering, og hvad du eventuelt ville kunne spare på varmeregningen ved at investere i efterisolering.

Derfor tilbyder vi et gratis isoleringstjek, hvor vi kommer ud og besigtiger bygningen og tjekker murværk og loft. Herefter kan du tage stilling til, om du ønsker at investere i isolering.

Kontakt os i dag på telefon 20 44 83 85, hvis du vil høre mere om dine muligheder. Vi har hovedsæde i Randers, men udfører mange opgaver i bl.a. Viborg, Djursland samt andre steder i Jylland.

Kontakt os